Åarsrapport 2025 - Flipbook - Page 8
8
Årsrapport 2025
Året kort fortalt
Vores forretning
Regnskab
Bæredygtighed
Påtegning
Forretningsmodel
Kemp & Lauritzens forretningsmodel bygger
på solide og tværfaglige kompetencer
I Kemp & Lauritzen har vi udført nyskabende tekniske totalløsninger til både private
erhvervsdrivende og offentlige kunder i mere end 140 år. Behovet for vores kompetencer
er større i dag end nogensinde før, og for at lykkes med den grønne omstilling er vores
tekniske løsninger i høj grad drevet af data og digitale værktøjer. Vi leverer energieffektive og
datadrevne løsninger, der gør det muligt for virksomheder og institutioner at nedbringe deres
klimapåvirkning samtidig med, at de styrker deres forretning.
I Kemp & Lauritzen har vi en
størrelse, viden og rækkevidde,
der gør, at vi dækker hele paletten af tekniske ydelser. Vi kender
teknikken i kundernes forretning
indefra og ud. Sådan er vi blevet
den foretrukne teknikpartner
for mange af vores kunder og
samarbejdspartnere. Vores
medarbejdere gør sig umage,
og vi arbejder altid på at være
et skridt foran vores kunder og
implementerer løbende nye
løsninger, der gør det enkelt at
være kunde hos os. Digitalisering
er væsentlig for vores tekniske ydelser og for den grønne
omstilling, og vi har senest
etableret en digital enhed, som
kommer til at være afgørende
for vores tilbud til kunderne.
Vores kompetencer og værditilbud har flyttet sig markant i en
bæredygtig og digital retning.
Den grønne omstilling fylder
mere i dagligdagen, og det kan
nu i langt højere grad opleves i
vores ydelser, ses i vores brand
og høres i vores fortælling.
Kemp & Lauritzen er ejet af Axel
Muusfeldts Fond, der investerer
overskuddet i vores medarbejdere og i samfundet omkring os.
Det giver os et stærkt fundament
og bidrager til en kultur med
udviklingsmuligheder for alle og
plads til forskellighed. Med knap
3.000 medarbejdere fordelt i
hele landet er Kemp & Lauritzen
først og fremmest en menneskevirksomhed. Medarbejdernes
sikkerhed, arbejdsmiljø, udvikling
og arbejdsglæde har derfor høj
prioritet i den daglige drift såvel
som i den fortsatte udvikling af
Kemp & Lauritzen.
Vi er mere end en leverandør, vi
er kundernes partner fra a til å
Vi har arbejdet med tekniske
løsninger siden 1882 og har
vokset os store undervejs. Vi er
gode til det, vi laver, fordi vi gør
os umage og tager kvalitet personligt. Vi sørger for, at produktionen kører, at ladestanderen
er i drift og meget mere, og vi vil
gerne gøre det så energieffektivt som muligt drevet af
data og digitale værktøjer. Dermed kan vi forudse hændelser
og reagere, før et behov opstår.
Vores tekniske løsninger
spænder bredt
Vi arbejder med el, ventilation og køl og alle de tekniske
løsninger, der udspringer af det.
Vi rådgiver, installerer, optimerer
og vedligeholder. For os er det
faglig fornuft, fordi det skaber
bedre løsninger.
Vores løsninger er drevet af
data og digitale værktøjer
Vi forudser hændelser, så vi
kan reagere på vores kunders
behov, før det opstår.
Vores kunder får én indgang
Vi stiller med én kontaktperson,
der styrer projektet fra start
til slut og inddrager alle vores
relevante kompetencer.